Citalopram

Dette emne indeholder 2 svar, har 2 stemmer og blev senest opdateret af 2 år, 7 måneder siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
september 22, 2015 at 11:27 am #3231
kattedamen

Jeg har kørt udtrapning af Citalopram henover sommeren. For fire uger siden var det første gang i 13 år, jeg ikke skulle tage nogen medicin, inden jeg gik i seng.

Fra 40 til 30 mærkede jeg lidt stød i hovedet, men det var et par dage, og fra 30-20 og 20 -10 mærkede jeg ingenting.

Efter 4 uger har jeg stadig symptomer, og jeg er da lidt spændt på, hvor længe det vil vare ved.

Især den første uge var det rigtig slemt med grådlabilitet, men stadig kan jeg, især når jeg ser tv, der rører mig, nærmest komme til at hulke af “medfølelse”.
Så er der det, jeg kalder stød; en splitsekund, hvor jeg føler, at alt bliver stoppet, og jeg ikke kan høre. Somme tider kommer der tre i træk, og somme tider er der en meget høj tone med. Samtidig bliver jeg meget let svimmel.
Derfor kører jeg ikke bil pt.

Jeg har oplevet nogle nætter med meget tankemylder, hvor jeg nærmest ikke har sovet og har følt mig helt hysterisk.

Jeg fik medicinen pga en kombination af angst og stress, som muligvis fik bygget en depression oveni. Samtidig har jeg en del problemer med min krop, så jeg har ofte smerter; hovedpine eller spændinger i skuldre og nakke og ondt i lænden.

Jeg valgte så at begynde hos fysioterpeut samtidig. Jeg tænkte, at det ville være godt at få løsnet op, fordi jeg det har givet flere spændinger at stoppe med medicin. Det har ikke været helt smart, for nu er det jo virkelig svært at vurdere, om noget af det, der generer mig med nakke og i ører, kommer fra fys eller nedtrapning.

Jeg går på en psykiatrisk klinik, og det er egentlig udspillet, at jeg i denne uge, skal forholde mig til, om jeg skal starte på noget nyt medicin, som de tror, kan give mig ro og hjælpe mig med at sove bedre. Men jeg vil gerne have styrke til at vente og se, hvordan jeg har det, når jeg er fri af symptomer fra medicinstoppet. Jeg føler, at hvis jeg starter på noget andet medicin nu, finder jeg aldrig ud af, hvordan jeg virkelig har det, – og at det er fejhed, hvis jeg vælger den løsning, fordi det mest vil skyldes de symptomer og ikke stress, angst eller sygdomsangst, som jeg har haft så længe.

september 22, 2015 at 3:45 pm #3261
lr

Flot at du er kommet så langt. Hvad siger din læge til de vedvarende symptomer? Selv har jeg også taget antidepressiver i 13 år. Pt citalopram. Har flere gange forsøgt med nedtrapning, men har stoppet p.g. a. Angst for at de symptomer der viste sig var depressionen der vente tilbage. Nu ved jeg at det lige så godt kan være pga nedtrapninhgen og er gået igang igen, men trapper kun ned med 5 mg og lader gerne min 1 måned gå før jeg tager næste ryk. Er nu på 20 mg uden særlige nedtrapningssymptoner. Er lidt i tvivl om jeg skal pausere nu og først fortsætte til foråret, da vinteren er lidt hårdhed mig.

september 23, 2015 at 10:34 am #3381
kattedamen

Jeg har også været rigtig bange for at ryge ind i en depression her i efteråret – fordi jeg som ung havde tilbagevendende depressioner, og det var altid i efteråret, jeg røg ned med et brag.
Så jeg var rigtig bange den første uge, hvor jeg græd en del.

Jeg har en aftale på den psykiatriske klinik i morgen, så må vi se, hvad de siger til symptomerne. Jeg er mest fikseret på at holde fast i, at jeg ikke vil på andet medicin endnu, fordi jeg gerne vil vide, hvordan jeg har det uden, før jeg vurderer, om der skal noget andet til.

Jeg føler mig en lille smule stærkere – lige nu – det hjælper, at jeg ikke har så mange symptomer i starten af dagen.

Jeg er “heldigvis” førtidspensionist, så jeg skal ikke bruge ressourcer på noget andet end mig selv, – mine børn er voksne; havde jeg haft job, havde jeg ikke kunnet gøre det.

Angsten for at ryge ned i et hul, der er større end det, man er ved at kravle op af, tror jeg aldrig, man slipper for. Jeg tror, man skal give sig selv den tid, det tager.

Jeg startede slet ikke hos psykiateren for at trappe ud, men fordi jeg gerne ville have hjælp til nogle af de ting, der begrænser mig. F.eks. kropslige reaktioner, hvis jeg skal rejse med tog eller fly. Så udtrapningen har hele tiden været for at kunne komme igang med noget andet, der kunne hjælpe bedre.

Får du støtte af egen læge?

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.