Min vej ud af Venlafaxin… fra 300 – 37,5 mg

Forum Fora Fysiske og psykiske nedtrapningssymptomer Min vej ud af Venlafaxin… fra 300 – 37,5 mg

Dette emne indeholder 0 svar, har 1 stemme og blev senest opdateret af 3 år, 1 måned siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
juni 16, 2015 at 6:58 am #2611
jeannette76

Hej alle der læser med :)

Jeg er i gang med nedtrapning af Venlafaxin og er gået fra 300 mg dagligt til 37,5 mg. Jeg startede i september 2014.

Egentlig synes jeg det er gået okay… fra 300 – 150 mg oplevede jeg stort set ingen fysiske gener udover de der stød i hjernen, som alle vist oplever. Men fra 150 og længere ned har jeg døjet med alverdens ting…

Min krop er blevet underlig kraftesløs, nogengange som om jeg har influenza, andre gange oplever jeg bare at jeg simpelthen ikke kan presse mig selv fysisk som jeg plejer at kunne.

Jeg går i fitness et par gange om ugen og gjorde det også før udtrapning. Før synes jeg godt at jeg liiige kunne presse mig selv til et ekstra løft fx i en maskine – idag kan jeg simpelthen ikke tvinge kroppen til det… Det er svært at forklare.

Jeg har altid været sådan en der bare tager fat – graver et hul, slår noget græs, bærer en sæk et eller andet, flytter noget osv. – og har aldrig haft problemer med det. Jeg er ikke bomstærk (og er overvægtig) men jeg har altid kunnet alligevel – nu er det som om kroppen giver fuldstændig op…

Det er meget frustrerende!

Derudover er jeg blevet meget ’sart’ – hvis min mand dasker til mig, min søn slår mig på overarmen el. lign. gør det rigtigt ondt, ikke bare sådan noget ‘for sjov’… De synes selvfølgelig det er noget pjat – men ofte kan jeg mærke det i lang tid efter og får også tit blå mærker af det. Min smertetærskel er blevet væsentlig mindre.

Min korttidshukommelse er helt i hegnet – jeg kan ofte ikke huske hvad jeg lavede igår, hvad mad jeg spiste eller hvem jeg mødte i fakta… Oftest kan jeg huske det når jeg lige tænker godt efter eller hvis jeg får et hint, andre gange er det helt væk.
Jeg har lige i forbindelse med noget frivilligt arbejde arbejdet i en ‘café’, hvor jeg stod ved kassen. Ligeså snart jeg havde modtaget ordren og trykket den i kassen var den fuldstændig ude af min hjerne igen! Selvom det var simple ting som ‘ 1 æblejuice, 1 flaske vand og en pose slik’, så kunne jeg slet ikke huske hvad der var bestilt…. Meget frustrerende og underligt – det er et arbejde jeg har gjort i flere år og nu kan jeg pludselig ikke gøre det mere! Godt det ikke er mit rigtige arbejde!

Følelesesmæssigt kan jeg godt mærke at jeg svinger lidt mere end jeg plejer at gøre på medicinen. Jeg har fået helt vildt mange grineflip, hvor jeg griner så jeg næsten ikke kan trække vejret! Det er helt fantastisk og en ting jeg godt husker fra før jeg blev syg for over 10 år siden. Mine børn synes det er hylemorsomt :)
De er aftagende nu, de grineflip, synes jeg… måske jeg bare har vænnet mig til det, måske er min verden bare ikke så sjov i disse dage 😉
Jeg bliver nemmere trist og ked af det – men det forventede jeg sådan set også. Det er også en af de ting der har gjort at jeg vil trappe ud -at jeg gerne vil kunne mærke mine følelser igen i stedet for hele tiden at ligge på nogenlunde samme niveau.

Alt i alt er jeg overrasket over alle de bivirkninger jeg har rent fysisk og kognitiv i fht hukommelse – mens de følger jeg har følelsesmæssigt er forventelige.
Jeg bliver på de 37,5 mg endnu, jeg tør ikke slippe det helt og føler mig ikke klar – så jeg bliver ved med at tage denne sidste pille indtil jeg føler mig ovenpå og klar.

Mon der er nogen der ved hvor længe jeg kan forvente disse bivirkninger? Kroppen må da på et tidspunkt lærer at klare sig uden medicinen – eller?

Jeg har ingenting gjort i stedet for medicin – ingen healing, akupunktur, naturmedicin eller noget… Jeg er ikke i en økonomisk situation hvor det er muligt, desværre :(

Tak fordi du læste min lange beretning :) :)

De bedste hilsner
Jeannette

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.