Sertralin udtrapningssymptomer og tanker

Forum Fora Fysiske og psykiske nedtrapningssymptomer Sertralin udtrapningssymptomer og tanker

Dette emne indeholder 7 svar, har 7 stemmer og blev senest opdateret af 3 år siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
maj 21, 2015 at 11:16 am #2281
henriette

Hej med jer alle herinde. Mit navn er Henriette og jeg har taget skridtet nu efter ca. 12 år på sertralin 75 mg. Jeg er rigtig spændt på, hvordan vi kan støtte hinanden. Allerede nu kan jeg fornemme et håb hos mig selv, når jeg læser om andre som er kommet over udtrapningssymptomer.
I dag er det en uge siden jeg gik fra 75 mg. til 62,5 mg. Planen er, at jeg er på den dosis min. to måneder.
Jeg har valgt at gå til en dygtig healer, som vil støtte processen.
Oprindeligt fik jeg medicinen på grund af meget alvorlig stress, et flosset nervesystem og angst. Det hjalp mig en hel del. Nu mener jeg at være healet op i en grad, hvor jeg godt kan trappe ud. Der er dog en bekymring som ligger i forhold til, om hjernen har vænnet sig til stoffet i en sådan grad, at det kan være vanskeligt at reetablere sig. Jeg støder på forskellige udsagn om, hvorvidt det overhovedet er muligt at komme fri af antidepressive efter mange år. Men jeg tænker, hvorfor skulle ikke også hjernen kunne hele op :) Jeg har ikke oplevet (bevidste) bivirkninger ved medicinen. Ingen manglende sexlyst og følelseslivet synes jeg er dybt. Måske er der nogle forfinede sansninger som kan komme endnu stærkere tilstede, det vil tiden vise.
Her efter en uge og allerede efter nogle få dage, hvor jeg gik 12,5 mg. ned. Fra 75 mg. til 62,5 mg. dagligt, så mærker jeg hen på dagen en underlig tilstand i hjernen. Det er begynder ved 17 tiden og varer nogle timer. Det føles som om nogle brikker er taget ud og det gør underligt ondt på indersiden af hovedet. Jeg er ikke helt i “hak” med mig selv. I går gik jeg tur ved vandet og er med det som er,- jeg føler en sult, som om jeg går “sukkerkold”. Det er også sværere at falde i søvn om aftenen, hvilket ellers slet ikke er et problem.
Jeg er udfordret i forhold til, hvor længe det mon står på…
Om det er udtryk for at hjernen skal vænne sig til at gå ned i dosis…. eller om jeg “mangler” stoffet- og ved nærmere eftertanke er det vel et og samme. Hjernen skal selv lære at gøre det som signalstofferne ellers har gjort.
Så spørger jeg mig selv, hvis min hjerne ved langvarig stress for 12 år siden tog skade og virkelig havde brug for stoffet,- vil den så kunne heles op, eller er den oprindelige “skade” varig.
Jeg giver det et par uger mere og går det fremad på denne dosis, så vil jeg gå videre med yderligere nedtrapning.
Det er rart at kunne dele mine oplevelser og tanker/følelser og håber virkelig vi kan bruge hinanden i dette forum.
I forvejen er jeg et sensitivt menneske, som har lært at sørge for struktur og hvile og sund levevis. Det er en udfordring for mig at gå igennem de symptomer jeg mærker nu, da de meget ligner de overbelasningssymptomer som jeg kender så godt. Og dog er de en smule anderledes.
Med ønsket om en god dag og pinse forude.
Kærlig hilsen
Henriette

maj 21, 2015 at 7:54 pm #2291
maja

Kære Henriette
Det bliver en spændende proces. Til lykke med, at du er sprunget ud i det. Jeg har i min nedtrapning haft HELT UTROLIG glæde af den app, som BetterOff også er ved at lave. En app, hvor man kan se alle de nedtrapnings-symptomer man kan have. Man registrer hver dag hvilke symptomer man har og på den måde får man et godt overblik over – hvordan det går..man kan også skrive egne noter ind.Den er god til at få et blik for hvornår det er en god idé at ta ét skridt til ned i dosis og når det ikke er. Jeg har også kunne se, at de slemmeste symptomer for mig er ca. 7 dage efter jeg er gået ned i dosis og 5-7 dage frem.
Mht. tankerne om- hvad det er der sker i hjernen synes jeg de skal prøve at spørge hende Birgit som er tilknyttet som ekspert her. Hun har en god måde at forklare det på.
Held og lykke
Maja

maj 22, 2015 at 3:27 pm #2331
henriette

Kære Maja,
Tak for din respons, jeg vil se om jeg kan finde appen- måske du har et link eller lign:) ? Og det er en rigtig god ide´at tale med Birgit om, hvad det er som sker i hjernen.
Her på 8. dagen er det rigtig rigtig svært og jeg har i dag taget 75 mg. som er den dosis jeg normalt har fået. Jeg tænker måske at tage 62,5 mg hver anden dag til en start i stedet for hver dag.
Symptomerne er rigtig dårlig korttidshukommelse, der er ligesom huller i hjernen….ondt på indersiden af hovedet, uklar tænkning, irritation og jeg sover rigtig dårligt, let søvn med afbrydelser. Det er svært at fungere sådan.
Jeg bliver nervøs ved om hjernen i sin tid tog varig skade af stress, ikke kan producere de hormoner? den skal…har vænnet sig til kemisk tilførsel af ….ordene er helt væk…..jeg ved hvad jeg tænker på og normalt kan jeg ordet og nu er det der ikke !! serotonin !! der var det.
Jeg har i denne uge haft stor trang til søde sager og det er ikke godt for vægten…
Der skal noget til for at holde modet oppe, tvivlen kommer snigende og det vil hjælpe mig at forstå hvad jeg kan forvente.
Hvilke symptomer havde du Maja- eller andre der læser med? og er de der stadig?
Kærlig hilsen
Henriette

maj 24, 2015 at 10:45 am #2351
sanne

Kære Henriette.
Jeg vil også sige tillykke med beslutningen om at trappe ud.
Bare tag det roligt! Er det bedste råd jeg kan give dig! Du skal virkelig bare tage det fuldstændigt i det tempo du kan og mærke godt efter – præcis som du har gjort – om du skal gå lidt ned eller lidt op igen..
Da jeg for nogle år siden trappede ud af Efexor – havde jeg det rigtig svært. Hurtige “switsch-sus” i hjernen, og hukommelses-udfald, som du beskriver.. Jeg besluttede derfor at gå meget langsommere til værks, end min læge egentlig foreskrev.. Selve pillerne var kapsler, der kunne skilles ad, så det gjorde jeg.( DET syntes min læge absolut ikke om, men altså… hun kunne jo heller ikke mærke hvordan det var i mit hovede – faktisk kunne man ønske, at medicinalindustrien var meget mere fleksibel i sine doser, at der måske ligefrem fandtes noget “nedtrapningsmedicin” med minimale ændringer af doser over tid, men det tjener man jo ikke penge på i længden…) Jeg tog én lille kugle væk ad gangen og blev på den nye dosis i meget lang tid, før jeg gik yderligere ned. Derved undgik jeg faktisk de slemme udtrapningsbivirkninger, men jeg var længe om det. Jeg ved ikke hvordan din medicin ser ud, men måske skal du virkelig ud i fin-delingen af din pille. Og revidere hvor længe du skal være om at hoppe fra en dosis til næste..Måske skal du være et helt år om at trappe ud, så du faktisk først er helt færdig næste sommer? Det er aldrig for sent. Mht om hjernen kan have lært at klare sig uden, så ja. Hjernen kan lære nyt, få nye nervetråde, som dernæst danner nye synapser, der gør, at du kan modtage flere af de impulser, der hele tiden bombarderer os – og KLARE at få dem… Din hjerne kan altså blive mere robust. Det er påvist, at man vha meditation og mindfulness kan skabe så meget ro i hjernen, at den reparerer sig selv. Det lyder til, at du allerede har fået gang i noget, (healing) der kan have fået dig til at slappe så meget af, at det har gjort din hjerne mere robust, så klø bare på, men måske i et mildere tempo! (Hvilket du jo selv er i gang med, når du nu er gået lidt op igen i dosis) Jeg har fået EEGtræning – eller “neurofeedback” som har gjort min hjerne mere robust, men det ene kan være lige så godt som det andet, tror jeg.. Jeg tror også på, at det lykkes for dig. :-) Knus fra Sanne.

juni 16, 2015 at 6:34 am #2591
jeannette76

Kære Henriette og I andre :)

Åhh hvor er jeg ‘glad for’ at læse at du også har disse hukommelsesudfald! Altså jeg er jo ikke glad for at du også har dem – men glad for at det måske ‘bare’ et et udtrapningssymptom… For jeg har virkelig undret mig over hvorfor jeg er blevet så utrolig glemsom – men det giver god mening når du beskriver det Henriette!

Jeg laver lige min egen tråd om hvad jeg ellers oplever 😉 Er bare lettet over at jeg ikke er den eneste der har det sådan!

De bedste hilsner
Jeannette

september 22, 2015 at 8:23 am #3211
sp

Hej!
Jeg er trappet ud af Sertralin 75 mg, som jeg har taget i 6-7 år mod depression. Det gik fint med nedtrapningen, som skete langsomt, og jeg bemærkede kun, at mine følelser er blevet en smule tydeligere, hvilket jeg synes var positivt. Jeg havde ingen tegn på depression eller andre udtrapningssymptomer, så jeg var lettet og glad.
Et par uger efter, at jeg var trappet helt ud af medicinen skulle jeg så starte på arbejde og børnene i skole. Min søn trives dårligt, ville ikke i skole og derfor var der en masse møder, bekymringer osv. på den front. Samtidig var der problemer på arbejdet med det psykiske arbejdsmiljø, og jeg følte mig dårligt behandlet af ledelsen, hvilket betød, at jeg begyndte at føle mig stresset. Og efter et par uger brød jeg sammen og fik en række panikangstanfald og kunne ikke få en ordentlig nats søvn. Det endte med at jeg måtte sygemelde mig. Det er jeg så på anden uge nu. Angsten er aftaget, og jeg sover igen godt om natten langt de fleste dage, men jeg er træt og orker ikke så meget. Døjer en del med hovedpine og trykken for tændingen, når jeg anstrenger mig for meget. Jeg er også meget ked af det og har mange tanker om hvad jeg skal med arbejdet, hvordan min søn får det bedre osv.
Jeg spekulerer også meget på havd alt dette handler om. Det er så svært at skille tingene ad, er det fordi jeg er trappet ud, men ikke kan undvære medicinen? eller er det ydre omstændigheder, der er grunden?, er det stress? eller er det en blanding af det hele? Jeg ved det ikke, og har derfor søgt råd hos en psykiater.
Psykiateren godt kunne se, at jeg var presset og havde et højt stressniveau, og mente at det var derfor jeg fik angstanfald. Psykiateren så ingen tegn på depression. Hun har forslået at jeg enten skulle prøve at tage medicin i en lavere dosis, for at tage toppen af stressniveauet og dermed dæmpe angsten. Men som sagt går det lidt bedre og vi har aftalt at se det an i et par uger.
Jeg har stadigvæk dage, hvor angsten lurer og jeg tænker, at jeg ikke kan undvære medicinen, men jeg vil så gerne prøve og se om det ikke kan lade sig gøre. Jeg er så bange for, at jeg bliver deprimeret og få panikangst igen, for det er så udbehageligt og gør så ondt.

september 22, 2015 at 7:41 pm #3271
inger-hansen

Hej sp.
Jeg har ingen erfaring med sertralin, men har været igang med udtrapning af andre præparater. Fik oprindelig 3 typer, trappede langsomt ud af de 2 for halvandet år siden, og har igennem det sidste halve år arbejdet på at trappe ud af det sidste.
Det jeg kan sige er, at udtrapning kræver uendelig tålmodighed. Jeg kan helt genkende din angst for tilbagefald i noget, som vi alle håber aldrig at stå i igen, samtidig med at vi ved, at det er der absolut en risiko for. Den risiko må vi leve med, men det skal ikke være den, der afholder os fra at prøve at blive medicinfri.
Lige præcis det med at se an, lige nogle uger; og så se lidt an igen, og lade tiden gå, samtidig med at man overvejer, hvor ens grænse går for, hvilke symptomer man kan acceptere (jeg mener feks graden eller hyppigheden af angstanfald, eller en af mine stopklodser, der er selvmordstanker som bliver for påtrængende), og så samtidig lige tjekke det af med en professionel, det er også sådan jeg gør, og det er en lang vej, men der er også hele tiden håb.
Nu lyder det også til, at du er udfordret af ting udefra, som du ikke er herre over, og sådan er det vel også at trappe ud. Det tager så lang tid, at der vil være sten på vejen.
Håber du også har gode dage, eller timer, ind imellem. Og at du ikke føler det som et for stort nederlag, hvis det ikke er lige nu, det kan lykkes for dig.

september 23, 2015 at 10:45 am #3391
kattedamen

Hej Sp.

Jeg kan godt forstå, at du bliver bange; det tror jeg ikke, man nogensinde slipper for, når man først har prøvet at have angst eller depression. Simpelthen fordi man ikke havde fantasi til at forestille sig, at man kunne have det så slemt.

Jeg tror, man er nødt til at erkende, at man vil blive ved med at være sårbar. Der skal bare ikke så meget til. Så når du kæmper med problemer på to fronter, så er det klart, at du bliver stresset. Ikke mindst fordi det er særlig hårdt, når det er noget med ens børn!

Virkede medicinen, da du tog den? Og havde du ingen bivirkninger af den? For hvis det er tilfældet, vil det så ikke hjælpe dig at tænke på, at du kan starte, hvis det bliver for hårdt?

Jeg har selv erfaring med, at det er rart at have en nødløsning; jeg har en lille pakke Alprasolam, så jeg kan tage en halv, hvis jeg pludselig skulle få et angstanfald. Bare det at jeg ved, jeg har den løsning, hjælper mig til at kunne bevare roen i situationer, hvor jeg ellers føler mig presset.

Jeg har kæmperespekt for dig. Jeg ville aldrig kunne have trappet ud af medicin, mens mine børn var børn.

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.