Svært at slippe de sidste mg

Forum Fora Livsstil og gode råd, når nedtrapningen er svær Svært at slippe de sidste mg

Dette emne indeholder 6 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af 2 år, 11 måneder siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
maj 11, 2015 at 7:26 pm #1951
maja

Hejsa
Jeg er ved at trappe ud af Cipralex. Jeg er gået fra 20 mg. over 4 mdr. ned på 5 mg.
Jeg kan mærke, at jeg har svært ved, at tage det sidste skridt og droppe de sidste 5 mg. Jeg kan mærke min stress-terskel er en del lavere, min lunde er kortere, jeg bliver meget lettere irriteret end da jeg var på højere dosis. Problemet er, at jeg har svært ved, at huske om det egentlig er sådan, jeg er, som mig selv eller i hvor høj grad det er nedtrapnings-symptomer.
Er der nogen, der har erfaringer med de sidste mg og har nogle gode råd?

maj 13, 2015 at 9:14 am #2071
sanne

Hej Maja. Jeg mangler også de sidste mg, før jeg er helt ude. Tror det handler en hel del om angst også.. Angsten for om det nu går..? Jeg holder i hvert fald også lidt fast i den sidste halve pille.
Jeg har været hele vinteren om at trappe ud – fra 50 mg til nu ca 12 mg. Om ikke længe har jeg ikke flere piller, og så er det slut prut! Det har jeg bestemt.
Jeg kender godt til det med at blive mere irriteret, mere stresset osv. Jeg er også tidligere ryger, og det var de samme symptomer der opstod, da jeg holdt op med det. De symptomer kom jeg af med ved at læse en bog der hed “Endelig Ikke-ryger” Da jeg fandt ud af, at det i bogstaveligste forstand IKKE var synd for mig, at jeg ville stoppe med noget, der skadede mig, så holdt trangen, og irritationen også op.. Grunden til at jeg bringer det på bane er, at det måske kan være lidt det samme der er gældende her.. Man “tør” ikke rigtig give slip! Og irritationen, angsten er måske en slags sovepude for helt at stoppe. Man er selvfølgelig bange for konsekvenserne, som kan være en ny depression! Og man kan måske ikke helt sammenligne røg med medicin. Medicinen er jo også god for en, hvis man er syg.. Men der er jo en grund til at man forsøger at stoppe.. Man har højst sandsynligt fået det bedre! Så hvis man kan “snyde” sig selv lidt til at mene, at det selvfølgelig overhovedet ikke er farligt, eller angstprovokerende at sige fløjtende farvel til den sidste smule medicin, så går det måske nemmere.. Kh Sanne.

maj 18, 2015 at 12:26 pm #2111
sanne

Så for Sanne da… Jeg sidder og ved ikke om jeg har en begyndende depression, eller blot en virus?? Jeg er træt som et ondt år.. Bryder mig ikke om at snakke med nogen – kan ligesom ikke helt få øverste etage til at fungere og tænke klart, uden at det afstedkommer en kæmpe anstrengelse.. Helt automatisk kommer jeg til at frygte en ny depression!! Jeg mangler stadig at slippe de sidste mg af medicinen..Når jeg så tænker ordentligt efter, så har jeg måske nok haft de samme symptomer mens jeg var oppe på fuld dosis, sådan lidt kraftigt udmattethed, ondt i skallen…så altså.. er det en ny depression, eller bare en virus? Jeg har lidt ondt i halsen, så måske er det bare det…
Det interessante er, at den diskussion er TYPISK! Jeg genkender den fra sidst! Hvad med I andre? Er det sådan, at man, når man en gang har spist antidepressiva, så TROR man, at man er på vej ind i en ny depression, hvis man ikke lige er på toppen? Kan tro flytte bjerge her også? Nå, men tiden må vel vise, om det er depression nr XXX der er på vej, eller en sejlivet virus, der bare ikke vil slippe! Humøret er der fx ikke det store i vejen med, kun en ulyst til at deltage i noget, der involverer alt for mange mennesker og en altoverskyggende bekymring!

maj 19, 2015 at 6:05 pm #2171
jb

Ih, hvor jeg kender det Sanne! Så snart der er noget galt tilskriver man det sygdom…og det værste er, at det gør omgivelserne også. Det gør mig vanvittig at man således slet ikke MÅ have følelser eller nedture, før andre tror man er syg…og man bliver selv virkelig usikker….nærmest den tilsvarende situation når man er depressiv og andre siger at de også har nedture ind imellem…altså blot med modsat fortegn…. Du skrev om at kvitte smøger…det hjalp faktisk på min tankegang at læse det… Jeg har egl lært mindfulness og burde i gang med at bruge det…for det hjælper jo….Kender I det?

maj 20, 2015 at 4:18 pm #2241
sanne

Ja Jp :-) Mindfullness kender jeg godt, og jeg har fundet en del andre ting på Youtube, som jeg har læsset over på min lille ipod, så jeg kan lytte til det, når jeg har behov.

maj 21, 2015 at 8:08 pm #2301
maja

Hejsa
Hvor langt ude er det ikke, at man har brug for behandling for at komme ud af, hvad der skulle være en behandling.
Den der psykiske afhængighed af medicinen blandet netop med dette samfunds unaturlig-gørelse af følelses-udsving og alm. svære perioder i livet, som I taler om – det kan gøre forståelsen af én selv og den endelig udtrapning smadder svær.
Jeg får lyst til bare at blive smidt ud i en skov at bo uden de sidste mg…tror det ville være nemmere:). Jeg tror faktisk den samfundsmæssige kontekst betyder utrolig meget for at turde trappe helt ud.
Men det hjælper faktisk at I andre også synes det er svært…Jeg tror jeg tager sidste skridt lige inden sommerferien.
Maja

maj 24, 2015 at 10:13 am #2341
sanne

Så har jeg sluppet de sidste mg… 😀
Det var måske mere af nød end forstand. Der var ikke flere piller!! Og jeg havde ikke lyst til at købe endnu en pakke! Men jeg er glad og stolt! Og jeg har det faktisk rigtig godt.
Sidste uge var ellers svær. Tror jeg havde en blanding af angst og så en virus. Var UTROLIGT træt og kunne næsten ikke trække mig selv op. Havde vejrtrækningsbesvær – sådan tung tung vejrtrækning og uro i kroppen. (tolker det som en form for angst, fordi det mest er når jeg er fysisk aktiv og ude blandt andre mennesker) Udtrapningen var den første, der fik skylden.. Dernæst den her mulige virus. I dag ved jeg, at det nok også handlede om, at jeg igenigen havde for meget om ørerne.. En uge på næsten langs med film og sød musik og lydbøger i ørerne, lukkede øjne, efterrationalisering (slaaaap aaaf) og
f r e d hjalp på det hele. I dag har jeg det godt igen.. Det er interessant så hurtigt jeg kommer ud af rytmen med at tage ordentligt vare på mig selv. (jeg glemmer at “grounde” – mærke jordforbindelsen..) Men altså.. det handler jo ikke kun om mig – men også som du skriver Maja – om samfundets indretning. Den kan vi så ikke lave om på her og nu.. Så vi må vel passe ind så godt vi kan, med vores følsomhed, som en reminder, der afstikker den retningslinie, som samfundsstrukturen absolut ikke kan give os. Kh Sanne.

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.