udtrapning noritren.

Forum Fora Trap ud eller ej? udtrapning noritren.

Dette emne indeholder 6 svar, har 5 stemmer og blev senest opdateret af 2 år, 7 måneder siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
maj 18, 2015 at 7:21 pm #2121
inger-hansen

Jeg er i gang med ganske langsom udtrapning af noritren, fik oprindelig 200 mg og er nu nede på det halve, og har brugt et halvt år på det. Er for et år siden trappet ud af mirtazapin og risperidon som jeg fik sammen med noritren, har været i behandling 4-5 år.
Når jeg læser jeres indlæg på de andre emner virker det som om I tydeligt kan mærke ændringer når I ændrer dosis. For mig står det hele ikke så klart. Jeg kan ikke afgøre om feks den øgede tankemylder eller stigende uro om natten ved sovetid skyldes at jeg har reduceret dosis og ikke er klar til det, eller bare er et almindeligt udsving som alle har, eller om det er nogle depressive træk der stikker næsen frem fordi jeg føler mig presset. På den måde bliver det rigtig svært at afgøre om jeg skal fortsætte udtrapningen, eller finde mig i at blive på denne dosis et stykke tid endnu. På samme måde kan jeg heller ikke skelne mellem hvad der er bivirkninger, hvad der er rester af depressive reaktioner og hvad der bare er “helt normalt”. Jeg synes jo knap jeg kan huske hvordan et raskt følelsesliv er, hvor glad kunne jeg blive, hvordan føltes kropsligt velvære og hvor god var min hukommelse f.eks.
Glæder mig til at høre hvad I tænker.

maj 19, 2015 at 6:13 pm #2191
jb

Jeg tror det er en god ide at blive på et niveau til man har vænnet sig til det der sker i ens hoved. Og jeg tror og oplever det kræver mange psykiske kræfter at gå ud…ud i det følelsesliv der har været pakket ind i mange år…selv kæmper jeg i hvert fald en del med at finde mig selv igen… som jeg har skrevet et andet sted kan NADA være en god hjælp.

maj 20, 2015 at 4:27 pm #2251
sanne

HA… Undskyld Jp.. Det er først lige gået op for mig hvad NADA er.. Troede du talte spansk – hvor ordet betyder “ingenting” Har vist svaret dig et andet sted omkring at sove som en baby – og du brugte NADA – hvilket jeg tolkede som “intet” Men NADA har jeg kun hørt om, og måske skulle jeg prøve det i perioder.. Når det er sagt, så kan jeg fint følge dig Inger Hansen.. Det er SÅ svært at bedømme hvad der er hvad.. Jeg tror i virkeligheden, at det, at vi er så usikre kan gøre, at vi starter op igen, eller hænger fast – Men jeg vil give jb ret i, at det nok er vigtigt at blive på et stadie i udtrapningen, indtil man er tryg – og klar..
Pyt med, hvor lang tid det tager at trappe ud.. Det vigtigste er vel, at men gør det.. Og mærker efter om det er ok. Jeg har i hvert fald lige nu, efter at have læst og fundereret over det her skrevne, besluttet, at jeg skal være lidt længere end beregnet om at slippe mine sidste mg.. jeg Føler mig ikke helt klar til det, men på vej..

maj 21, 2015 at 8:34 pm #2321
maja

Hejsa
SÅ gode refleksioner Sanne.
Jeg vil anbefale at registrere på skrift HVER dag, hvordan du har det i et skema på en måde så du får overblik over hvad der kan være hvad. Jeg registrerer hver dag – overordnet tilstand på skala fra 1-7, symptomer i krop og psyke, hændelser (som kunne være årsag), søvn, motion, afslapning, sund mad på skala fra 1-5 og medicin-dosis.
Jeg kan også anbefale den app Betteroff er ved at udvikle, hvor man registrer sine daglige nedtrapnings-symptomer og også kan skrive noter. Den kan også give overblik…især det med også at registre dagens hændelser og deres evt. sammenhæng har givet mig et blik om det er almindeligt liv eller nedtrapnings-symptomer, der er tale om.
Måske kan du bruge det.
Maja

maj 24, 2015 at 10:53 am #2361
sanne

Tak Maja.
Det vil jeg virkelig tænke på – nåede aldrig at få betteroff-app’en i gang, men måske skulle jeg gøre det nu, selvom jeg jo faktisk for to dage siden alligevel tog beslutningen om at være færdig med udtrapningen – for at slippe for at købe nye piller!! ( måske ikke det smarteste – men altså – det vil vise sig) Min holdning er, at medicinen under alle omstændigheder ikke er længere væk, end et opkald til min læge..
Knus fra Sanne.

juni 7, 2015 at 11:53 am #2512
aknk

Hej Sanne,

Hvordan går det med dig og udtrapningen?

juni 12, 2015 at 3:12 pm #2561
sanne

Hej aknik. Det går rigtig godt tak.. :-)
Jeg kan godt mærke, at jeg er en smule mere “kogende” i kroppen. Det føles som om der er rigtig gang i hver en celle af og til, især om morgenen, når jeg vågner, og jeg får også ligesom sidestik rundt omkring i kroppen med mellemrum. Derudover har jeg nogle dage, hvor jeg må tænke, at “sådan havde du det altså også, da du tog medicin på fuld dosis” Men jeg er ikke deprimeret! Jeg er glad når jeg vågner, og når jeg går i seng. Synes livet er herligt, osv….
Jeg har fået igangsat betteroff-appen, men jeg har ikke været særlig god til at bruge den. Jeg tror måske jeg har det for godt. Og det er jo ikke det værste.
Det må jo gå godt, når jeg ikke behøver at tænke på mig hele tiden..
Jeg holder øje, og er opmærksom på mig, men så heller ikke mere.
Livet kører for mig…. :-)
Knus fra Sanne.

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.