Udtrapningsråd søges

Forum Fora Fysiske og psykiske nedtrapningssymptomer Udtrapningsråd søges

Tagget: 

Dette emne indeholder 4 svar, har 3 stemmer og blev senest opdateret af 2 år, 2 måneder siden.

Forfatter Indlæg
Forfatter Indlæg
oktober 4, 2015 at 8:42 pm #3591
emilie

Hej!
Jeg forsøgte for 5 år siden at trappe ud af Sertralin 50 mg dagligt som jeg kan forstå er en meget lav dosis.
Alligevel følte jeg at små ting blev meget store og at jeg havde let til gråd og derfor startede jeg hurtigt igen.
Jeg tog halv dosis i 2 uger og stoppede så helt som aftalt med min psykiater.
Jeg vil høre om andre har erfaring med at trappe langsommere ud med succes?
Vh Emilie

oktober 15, 2015 at 9:10 am #3641
nevergiveup

Jeg er ved at danne mig erfaring med det! Og indtil videre ser det ud til, at det helt klart virker bedst på mig at trappe langsommere ned.

Jeg har taget sertralin uafbrudt siden februar 2007. Startede på 50 mg, men kom hurtigt op på 100 mg. Det lå jeg på indtil ca. 2011, hvor jeg måtte op på 150 mg og herefter 200 mg.

Da jeg var på 200 mg, begyndte jeg i øvrigt på et tidspunkt, i samråd med min daværende psykiater, at tage 100 mg om morgenen og 100 mg om aftenen. Det reducerede bivirkningerne.

Sidste år forsøgte jeg at trappe ned fra 200 mg til 150 mg. I samråd med min læge tog jeg i 2 uger hver anden dag 200 mg og hver anden dag 150 mg, hvorefter jeg tog 150 mg hver dag. Efter et par uger på 150 mg havde jeg det ret dårligt. Jeg tænkte, at det lige måtte have en chance mere, da det måske var nedtrapningssymptomer, men så fik jeg det rigtig skidt.

Jeg har vel haft en 4-5-6 depressioner i mit liv og jo, det er ikke nogen fest, men sidste år røg jeg længere ned end nogensinde før og fik for første gang selvmordstanker. Det er noget af det mest skræmmende, jeg nogensinde har oplevet. Så tog sprang tilbage på 200 mg og fik det meget hurtigt bedre/”normalt” igen.

Set i bagklogskabens ulideligt klare lys, så var jeg stadig depressiv og ikke klar til nedtrapning sidste år. Og så tror jeg helt bestemt, at det gik for hurtigt, da jeg gik fra 200 mg til 150 mg på 2 uger.

Nu har jeg samlet mod til at prøve nedtrapning igen. Jeg har en ret klar fornemmelse af, at jeg ikke længere er depressiv – eller i hvert fald “kun” er det i en mildere udgave. I samråd med min læge har vi besluttet, at jeg igen prøver med hver anden dag 200 mg og hver anden dag 150 mg, men at jeg denne gang bliver på det niveau i længere tid. Jeg er i gang med 4. uge på den måde, og det føles helt anderledes og meget bedre end sidste år. Jeg kan faktisk ikke mærke nogen nævneværdig forskel.

Til gengæld har oplevelsen sidste år jaget mig sådan en skræk i livet, at jeg forventer at blive på dette niveau i mindst 4 uger mere, før jeg tør forsøge mig med 150 mg hver dag. Da den mørke tid er over os lige om lidt, kan det også godt være, at jeg venter med at tage næste skridt ned ad trappen til foråret næste år. Jeg tager indtil videre en dag ad gangen.

oktober 16, 2015 at 9:26 pm #3651
emilie

1000 tak for dit detaljerede svar.
jeg talte med en veninde for et stykke tid siden, som gik ned på halv dosis i 6 mdr og til slut stoppede helt med pillerne så måske det er vejen frem :) det var derfor jeg var interesseret i om andre havde prøvet det. det er godt at høre at du også synes det fungerer bedre. tak for hjælpen!
vh emilie

oktober 27, 2015 at 7:46 am #3741
sp

Jeg har taget sertralin siden 2007. Først fik jeg 50 mg, men blev jeg sat op til først 100 og dernæst til 150 mg. som jeg fortsatte på i ca. 5 år. Jeg har prøvet at trappe ud en gang tidligere, hvor jeg fik det skidt og med det samme startede op på medicinen igen. Men nu efter lang tid var jeg klar til at forsøge igen. Jeg havde som bivirkning taget omkring 20 kg. og havde problemer med ondt i maven, og så havde jeg det godt synes jeg.
Jeg trappede ned med 50 mg. i 14 dage og så videre ned til 0. Det jeg primært mærkede var, at jeg blev mere følsom, men det synes jeg egentlig var ok. Men efter ca. 3-4 uger helt uden medicin, fik jeg det skidt. Der var en masse pres på hjemmefronten og arbejdet, og det kunne jeg ikke kapere. Jeg blev mere og mere trist og måtte sygemelde mig fra arbejdet. Jeg var meget i tvivl om hvorvidt jeg kunne klare mig med psykologhjælp eller skulle starte med medicin igen. Jeg kontaktede en psykiater, og blev enig med hende om, at jeg ville give det en chance uden medicinen, men med hjælp fra psykolog og familien. Nu ca. 5 uger senere går det rigtig meget fremad, jeg har nok en mild depression, men føler ikke, at jeg behøver medicin for at komme igennem den. Det er en stor lettelse! Om jeg på et senere tidspunkt får brug for medicin igen ved man jo aldrig, men jeg er glad for, at jeg gav det tid og turde prøve at se, om jeg ikke kunne klare mig uden. Jeg begynder på arbejde stille og roligt i næste uge.

Jeg håber, at du kan bruge det til noget og at
dit forløb kommer til at gå godt.

november 2, 2015 at 6:38 pm #3771
emilie

Det hjælper mig rigtigt meget at høre at man skal give det lidt ekstra tid istedet for at springe direkte tilbage på medicinen med det samme man får det skidt som jeg gjorde sidst. Så 1000 tak for dit svar – det er dejligt at høre andres erfaringer så man ved hvad man skal forvente og hvordan man skal reagere :)

Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.